En virksomhed, der bruger en færdig AI-tjeneste, har efter AI-forordningen ret til langt færre oplysninger fra leverandøren, end mange tror. Den brugsanvisning, art. 13 kræver, gælder kun højrisikosystemer og først fra 2. december 2027, og oplysningerne om modellen efter art. 53 tilkommer dem, der bygger systemer på modellen. Det meste af det, I har brug for, må derfor komme fra aftalen.
Det gør spørgsmålene vigtigere. Skriv dem ind i valget og aftalen, før I køber. Forordningen er forenklet i gengivelsen. Markeringen “efter vores læsning” viser, hvor vi fortolker, og en konkret aftale bør læses af en advokat.
Tre grupper af oplysninger
Forordningen giver oplysninger i tre spor, og det er afgørende, hvilket spor I står i.
Brugsanvisningen til højrisikosystemer (art. 13). Et højrisikosystem skal ledsages af en brugsanvisning med bl.a. udbyderens identitet, systemets egenskaber, kapacitet og begrænsninger. Idriftsætteren skal bruge systemet efter anvisningen og bruge oplysningerne i sin konsekvensanalyse efter GDPR art. 35 (art. 26, stk. 9). Med AI-omnibussen, forordning (EU) 2026/1744, er starten for bilag III-systemerne sat til 2. december 2027, så pligten findes endnu ikke.
Oplysninger om modellen til dem, der bygger på den (art. 53 og bilag XII). Modeludbyderen skal forsyne dem, der bygger modellen ind i deres egne AI-systemer, med oplysninger. Bilag XII nævner bl.a. de opgaver, modellen er beregnet til, politikker for acceptabel brug, frigivelsesdato, arkitektur og antal parametre, format for input og output, kontekstvinduets størrelse, licensen og oplysninger om træningsdata, hvor det er relevant.
Det offentlige. Træningsresuméet efter art. 53, som alle kan læse, og det, udbyderen selv vælger at lægge frem, typisk modelkort og tekniske rapporter.
Hvor står I?
Efter vores læsning afhænger det af, hvordan I bruger AI:
- Bruger I en færdig tjeneste, fx en chat eller en assistent i kontorpakken, er I idriftsætter. I har ingen ret efter art. 53 til oplysningerne i bilag XII. Er systemet ikke højrisiko, har I heller ingen brugsanvisning efter art. 13. Det, I har, er det offentlige og det, aftalen giver.
- Laver I selv en løsning, der kalder modellen gennem et API, er I muligvis downstreamudbyder (art. 3, nr. 68). Så har I efter vores læsning ret til oplysningerne i bilag XII fra modellens udbyder.
- Løser systemet en bilag III-opgave, fx kreditvurdering af privatpersoner, får I ret til brugsanvisningen, når reglerne gælder fra 2. december 2027.
Det, I kan bede om alligevel
Selv om loven ikke giver jer retten, kan I spørge. Bilag XII er en god tjekliste, fordi den viser, hvad Kommissionen mener, at man skal vide for at bygge forsvarligt på en model. Brug den som spørgeark, også når I kun køber en tjeneste:
- Hvilken model og version bygger tjenesten på, og hvornår skifter den?
- Hvilke opgaver er modellen beregnet til, og hvilke er udelukket?
- Hvilke kendte begrænsninger har den, fx på dansk?
- Hvor findes træningsresuméet?
- Hvem er udbyder af modellen, og har tjenesten fået oplysningerne efter bilag XII?
- Hvordan logges brugen, og hvor længe gemmes logs?
Skriv svarene ind i aftalen eller dens bilag. Kan leverandøren ikke svare, er det også et svar, som hører med i valget.
Når aftalen skal bære det
AI-omnibussen ændrede art. 25, stk. 4, så højrisikoudbyderen skal have skriftlige aftaler med dem, der leverer model og komponenter. Det viser, at forordningen selv regner aftalen som stedet, hvor oplysninger og bistand fastlægges.
For almindelige tjenester er der ingen sådan regel. Efter vores læsning er det derfor jeres egne krav i aftalen, der afgør, hvad I får. Lovforslag L 3 til en dansk AI-lov vil give tilsynet ret til at kræve oplysninger fra jer som idriftsætter (§ 5). Det er et forslag. Bliver det vedtaget, taler det for, at aftalen giver jer adgang til de oplysninger, tilsynet kunne spørge efter. Se dansk tilsyn med AI.
Databehandleraftalen er et andet spor. Den regulerer persondata. Modellens egenskaber ligger uden for den.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At lave et spørgeark ud fra bilag XII og sende det til de leverandører, I overvejer, tager en dag at forberede og nogle timer at læse svarene pr. leverandør. Spørgearket kan genbruges ved hvert nyt valg.
Lader I være, har I kun leverandørens markedsføring og det offentlige at vise frem, når en kunde, en revisor eller en myndighed spørger, hvad I vidste om systemet. Oplysninger, der ikke er aftalt, er svære at få bagefter, fordi I så ikke har noget at henvise til.
Det skal I lade være med
- At gå ud fra, at forordningen giver jer ret til dokumentationen · retten tilhører dem, der bygger på modellen, og højrisikosystemer fra december 2027.
- At læse art. 13 som gældende · bilag III-reglerne starter 2. december 2027.
- At lade spørgsmålene ligge til efter købet · det, der ikke er aftalt, er svært at kræve.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Om I er idriftsætter, udbyder af et system eller begge dele.
- ☐ Et spørgeark bygget på bilag XII og leverandørens svar.
- ☐ Hvilke oplysninger aftalen giver jer ret til.
- ☐ Link til træningsresuméet og eventuelt modelkort, med dato.
Kilder
- Forordning (EU) 2024/1689, dansk tekst, art. 3, 13, 25, 26 og 53 og bilag XII, https://publications.europa.eu/resource/celex/32024R1689, læst 8. november 2026.
- Forordning (EU) 2026/1744, art. 1, nr. 12 og 40, https://publications.europa.eu/resource/celex/32026R1744, læst 8. november 2026.
- Forslag til AI-loven, L 3, § 5, https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202612L00003, læst 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Lav spørgearket ud fra bilag XII, og send det til den leverandør, I er tættest på at vælge.
Læs også: AI-forordningen: det, den ændrer ved valget af leverandør · Jeres navn på en købt chatbot
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
