At sætte jeres eget navn på en chatbot, I har købt hos en leverandør, gør jer efter AI-forordningens art. 25 kun til udbyder, hvis systemet er et højrisikosystem. En chatbot til kundeservice eller intern hjælp er ikke højrisiko i sig selv, så for de fleste ændrer navnet ikke rollen. Reglerne for højrisiko skal desuden først gælde fra 2. december 2027.
Spørgsmålet kommer op, når en leverandør tilbyder en chatbot, der kan tilpasses med jeres navn, farver og tone, så kunderne oplever den som jeres. Her ser vi på, hvad det betyder for valget af leverandør. Art. 25 og 50 er her gengivet forenklet. Sætninger med “efter vores læsning” udtrykker sitets tolkning.
Hvad art. 25 siger
Art. 25, stk. 1, gælder distributører, importører, idriftsættere og andre tredjeparter. De anses for udbyder af et højrisiko-AI-system i tre situationer:
- når de sætter deres navn eller varemærke på et højrisikosystem, der allerede er på markedet,
- når de foretager en væsentlig ændring af et højrisikosystem, så det fortsat er højrisiko,
- når de ændrer formålet med et system, også et system til almen brug, så det bliver højrisiko.
Alle tre situationer handler om højrisiko. En chatbot, der besvarer spørgsmål om åbningstider, levering eller produkter, falder efter vores læsning ikke ind under bilag III og rammes derfor ikke af art. 25, uanset hvis navn der står på den.
Hvornår det smalle tilfælde opstår
Navnet bliver vigtigt, hvis chatbotten bruges til en opgave i bilag III. Det kan være at vurdere kreditværdighed hos privatpersoner eller at vurdere risiko og pris for privatpersoner i livs- og sygeforsikring (bilag III, pkt. 5). Så kan jeres navn på systemet gøre jer til udbyder af et højrisikosystem med de pligter, det giver.
Den tredje situation er mere lumsk. Køber I en generel chatbot og selv giver den en opgave, der står i bilag III, ændrer I formålet. Det kan gøre jer til udbyder, selv om leverandøren aldrig har solgt systemet til det formål.
AI-omnibussen, forordning (EU) 2026/1744, har flyttet starten for bilag III til 2. december 2027. Indtil da hører spørgsmålet til planlægningen af nye opgaver.
Det, AI-omnibussen ændrede
AI-omnibussen ændrede to stykker i art. 25, som betyder noget for valget af leverandør.
Stk. 2: bliver I udbyder efter stk. 1, skal den oprindelige udbyder samarbejde med jer. Den skal bl.a. stille teknisk dokumentation til rådighed, oplyse om kendte begrænsninger og fejltilstande og give målrettet teknisk adgang til afprøvning og validering. Det gælder ikke, hvis den oprindelige udbyder klart har præciseret, at systemet ikke må ændres til et højrisikosystem.
Stk. 4: mellem højrisikoudbyderen og leverandørerne af modeller, systemer, værktøjer og tjenester til systemet skal der foreligge en skriftlig aftale.
For valget betyder det, at leverandørens vilkår er vigtige. Har leverandøren skrevet, at systemet ikke må bruges til højrisiko, mister I retten til samarbejde efter stk. 2, hvis I alligevel gør det. Står det ikke i vilkårene, har I en ret, I kan henvise til.
Gennemsigtighed gælder uanset navn
For en almindelig chatbot er det art. 50, der gælder. Art. 50, stk. 1, kræver, at et system, der fører samtaler med folk, gør det klart, at der er tale om AI, når det ikke i forvejen er tydeligt. Pligten ligger hos udbyderen af systemet. Hvordan kravet håndteres i et produkt, behandler cto-as-a-service.dk, og persondata i en købt chatbot står på dpo-as-a-service.dk.
Efter vores læsning er spørgsmålet til leverandøren derfor enkelt: viser chatbotten selv, at den er AI, eller er det jeres opgave at sætte det op? Svaret bør stå i dokumentationen.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Før I køber en chatbot, tager det et par timer at skrive formålet ned og holde det op mod bilag III, at læse leverandørens vilkår for forbudte formål og at spørge, hvordan AI-oplysningen vises. Gentag tjekket, når nogen vil udvide chatbottens opgaver.
Lader I være, kan formålet glide. En chatbot, der begyndte med åbningstider, bliver måske brugt til at forhåndsvurdere kunders kreditværdighed. Så kan rollen have flyttet sig, uden at nogen har set det, og vilkårene kan have udelukket den hjælp fra leverandøren, I får brug for.
Det skal I lade være med
- At tro, at jeres navn i sig selv gør jer til udbyder · art. 25 handler kun om højrisiko.
- At udvide chatbottens opgaver uden at se på bilag III · et nyt formål kan flytte rollen.
- At overse leverandørens forbud mod højrisiko · det fjerner retten til samarbejde efter stk. 2.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Chatbottens formål skrevet ned og holdt op mod bilag III.
- ☐ Om leverandøren har udelukket brug til højrisiko.
- ☐ Hvem der står for oplysningen om, at brugeren taler med AI.
- ☐ Hvem der godkender, når opgaverne udvides.
Kilder
- Forordning (EU) 2024/1689, dansk tekst, art. 25 og 50 og bilag III, https://publications.europa.eu/resource/celex/32024R1689, læst 8. november 2026.
- Forordning (EU) 2026/1744, art. 1, nr. 12, om ændring af art. 25, https://publications.europa.eu/resource/celex/32026R1744, læst 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Skriv formålet med jeres chatbot på én linje, og hold det op mod bilag III.
Læs også: AI-forordningen: det, den ændrer ved valget af leverandør · Finjustering: hvornår bliver I selv udbyder?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
