AI-forordningen lægger de fleste pligter hos den, der udvikler og udbyder AI, og kun en mindre del hos den virksomhed, der bruger den. For jer som køber ændrer den valget på tre punkter: hvilken rolle I får efter loven, hvilke oplysninger der følger med modellen, og hvem der fører tilsyn med den tjeneste, I vælger.
Pligterne ved selve brugen, som AI-færdigheder og gennemsigtighed over for medarbejdere og kunder, er beskrevet andre steder. Her ser vi kun på det, der påvirker, hvilken model og hvilken tjeneste I vælger. Forordningen er gengivet i forenklet form. Udtrykket “efter vores læsning” markerer sitets egen tolkning, og jeres konkrete sag hører hos en advokat.
Hvad AI-forordningen er, og hvornår den gælder
Forordning (EU) 2024/1689 om kunstig intelligens er en EU-forordning, og den virker i Danmark uden en dansk lov imellem. Den blev ændret ved forordning (EU) 2026/1744, som Digitaliseringsstyrelsen omtaler som AI-omnibussen. Ændringen er vedtaget og trådte i kraft 27. juli 2026.
AI-omnibussen må ikke forveksles med Kommissionens Digital Omnibus om data og GDPR, procedure 2025/0360(COD). Den er stadig et forslag og lå 8. november 2026 hos Europa-Parlamentets udvalg til beslutning. Intet i den er vedtaget.
Datoerne efter ændringen ser sådan ud:
- Forbud og AI-færdigheder har gældt siden 2. februar 2025.
- Siden 2. august 2025 har udbydere af modeller til almen brug haft deres egne pligter. Håndhævelsen fra Kommissionens side begyndte 2. august 2026.
- Forordningen fik generel anvendelse 2. august 2026.
- Systemer, der laver syntetisk lyd, billede, video eller tekst, og som var på markedet før 2. august 2026, skal senest 2. december 2026 mærke indholdet maskinlæsbart (art. 111, stk. 4, som ændret).
- Højrisikoreglerne for systemerne i bilag III er udskudt til 2. december 2027 og for bilag I til 2. august 2028 (art. 113, stk. 3, som ændret).
De to sidste datoer ligger ude i fremtiden. Højrisikoreglerne gælder altså ikke endnu.
Første ændring: jeres rolle
Forordningen har to hovedroller. Udbyderen står bag systemet eller modellen og sender det ud under sit navn. Idriftsætteren anvender systemet i sin virksomhed under eget ansvar (art. 3, nr. 3 og 4). Køber I en færdig tjeneste og bruger den internt, er I idriftsætter.
Rollen kan skifte. Bygger I selv et system oven på en model fra en anden, kan I blive udbyder af det system (art. 3, nr. 68, om downstreamudbydere). Ændrer I selve modellen meget, kan I blive udbyder af modellen. Hvor grænsen går, er ikke klart i loven. Digitaliseringsstyrelsens FAQ venter på en vejledning fra AI-udvalget om, hvornår en bruger af AI glider over i udbyderrollen. Den tekst var den samme, da vi læste den 8. november 2026. Finjustering og rollen er gennemgået i finjustering og udbyderrollen.
For valget betyder det, at driftsformen trækker en rolle med sig. En købt tjeneste holder jer i idriftsætterrollen. En model, I selv tilpasser og stiller til rådighed under eget navn, kan give jer pligter, som I ellers havde overladt til leverandøren.
Anden ændring: hvad der følger med modellen
Art. 53 pålægger modeludbyderen fire ting: dokumentation til AI-kontoret, oplysninger til systembyggere, en ophavsretspolitik og et offentligt resumé af træningsdata. Det lyder, som om køberen får meget at vide. Efter vores læsning er det mindre, end det ser ud til.
Oplysningerne i bilag XII tilkommer udbydere af AI-systemer, der integrerer modellen. En virksomhed, der kun bruger en færdig tjeneste, har efter art. 53 ingen ret til dem. Det, alle kan læse, er det offentlige træningsresumé og det, udbyderen frivilligt lægger frem. Resten afhænger af aftalen. Spørgsmålene til leverandøren er samlet i de oplysninger, I kan bede leverandøren om, og reglerne for modellerne i regler for modeller til almen brug.
Gennemsigtighedsreglerne i art. 50 rammer også valget. Udbyderen skal lade brugeren forstå, at modparten er en maskine, og syntetisk indhold skal bære en maskinlæsbar mærkning. Idriftsætteren skal oplyse om deepfakes og om AI-genereret tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden, medmindre et menneske har haft redaktionel kontrol. Spørgsmålet til leverandøren er derfor, om tjenesten mærker indholdet, eller om opgaven lander hos jer.
Tredje ændring: hvem der fører tilsyn
AI-omnibussen ændrede art. 75. AI-kontoret i Kommissionen har nu enekompetence til at føre tilsyn med AI-systemer bygget på en model til almen brug, når model og system kommer fra samme udbyder. Der er undtagelser, bl.a. for systemer hos finansielle institutioner, og enekompetencen omfatter kun idriftsættere, der er en del af udbyderens virksomhed.
Efter vores læsning betyder det, at tilsynet med en stor chattjeneste, hvor udbyderen har bygget både model og brugerflade, ligger i Bruxelles. Tilsynet med jeres egen brug ligger i Danmark under den danske AI-lov fra maj 2025 (lov nr. 467), og hvor lovforslag L 3 er på vej i Folketinget. Det er gennemgået i dansk tilsyn med AI.
Det, forordningen ikke afgør
Forordningen siger intet om, hvor en model skal køre, hvem der må eje udbyderen, eller om en tjeneste skal være europæisk. Den gælder for udbydere uanset, hvor de er etableret, når systemet bruges i EU (art. 2, stk. 1). En amerikansk og en europæisk udbyder har de samme pligter. Spørgsmål om jurisdiktion, overførsel og binding afgøres stadig af GDPR, af aftalen og af jeres egen vurdering. Hvordan AI-forordningen og GDPR fordeles internt, beskriver dpo-as-a-service.dk.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At lægge forordningen ind i valget kræver få dage for en IT-chef og en jurist: afklar rollen for hver planlagt løsning, skriv de oplysninger op, I vil bede om, og notér, hvem der fører tilsyn med tjenesten. Arbejdet kan genbruges ved næste valg.
Lader I være, opdager I måske først rollen, når et system er bygget og i brug. Så kommer dokumentation, mærkning og aftaletillæg bagefter, og de skal laves under tidspres. Posterne er egne timer, jurist og et muligt ombyg af løsningen.
Det skal I lade være med
- At læse højrisikoreglerne som gældende · datoerne er 2. december 2027 og 2. august 2028.
- At blande de to omnibusser sammen · AI-omnibussen er vedtaget, Digital Omnibus om data og GDPR er et forslag.
- At tro, at forordningen giver køberen ret til al dokumentation · retten til bilag XII tilhører den, der bygger på modellen.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Jeres rolle for hver løsning: idriftsætter, udbyder af systemet eller udbyder af modellen.
- ☐ Hvem der mærker AI-genereret indhold, og hvem der oplyser brugerne.
- ☐ Hvilke oplysninger I har fået, og hvilke aftalen giver jer.
- ☐ Hvem der fører tilsyn med tjenesten, og hvilke datoer der gælder for jer.
Kilder
- Forordning (EU) 2024/1689, dansk tekst, art. 2, 3, 50, 53, 75 og 113, https://publications.europa.eu/resource/celex/32024R1689, læst 8. november 2026.
- Forordning (EU) 2026/1744, dansk tekst, https://publications.europa.eu/resource/celex/32026R1744, læst 8. november 2026.
- Digitaliseringsstyrelsen, AI-omnibus og FAQ om AI-forordningen, https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/ai-omnibus/ og https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/faq-om-ai-forordningen/, læst 8. november 2026.
- Europa-Parlamentet, Legislative Observatory, procedure 2025/0360(COD), https://oeil.europarl.europa.eu/oeil/en/procedure-file?reference=2025/0360(COD), status læst 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Skriv for hver AI-løsning, I bruger eller planlægger, hvilken rolle I har efter forordningen.
Læs også: Finjustering: hvornår bliver I selv udbyder? · Regler for modeller til almen brug
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
