Lovforslag L 3 til en ny dansk AI-lov vil give de danske tilsynsmyndigheder ret til at kræve alle nødvendige oplysninger fra bl.a. virksomheder, der bruger AI-systemer. For valget af leverandør betyder det efter vores læsning, at I skal kunne finde oplysningerne om et købt system frem, selv om det er leverandøren, der har dem. L 3 er et forslag og er ikke vedtaget.
Forslaget blev fremsat 7. oktober 2026 og havde første behandling i Folketinget 5. november 2026 ifølge Retsinformation, som vi læste 8. november 2026. Folketingets egen side om forslaget afviste vores opslag, så den videre behandling er ikke læst. Tjek forslagets status igen, inden I lægger planer efter det. Indtil en ny lov er trådt i kraft, er det loven fra 14. maj 2025 (nr. 467), der gælder.
Hvordan forslaget rammer en virksomhed, der bruger AI, i bredden, gennemgår ekstern-it-chef.dk. Her ser vi kun på det, der betyder noget for valget af model og tjeneste. Gengivelsen er forenklet.
Hvad lovforslaget gør
AI-forordningen gælder direkte i Danmark. En dansk lov skal udpege myndigheder, give dem beføjelser og fastsætte straf. Det gør L 3, og forslaget skal afløse lov nr. 467 (§ 19).
Forslaget indeholder bl.a.:
- § 2: ministeren fastsætter efter forhandling med andre ministre, hvilke myndigheder der er markedsovervågningsmyndigheder.
- § 3: Digitaliseringsstyrelsen bliver centralt kontaktpunkt og koordinerer.
- § 5, stk. 1: markedsovervågningsmyndighederne får ret til de oplysninger, tilsynet har brug for, fra de personer, der er omfattet af forordningens art. 2, stk. 1, litra a til f. Litra b er idriftsættere, altså virksomheder, der bruger AI-systemer.
- § 5, stk. 2: oplysning om, hvordan påbudte foranstaltninger er gennemført.
- §§ 6 til 8: påbud, midlertidigt forbud og udtagning af AI-systemer til kontrol.
- § 17: straf for bl.a. overtrædelse af forordningens art. 26 om idriftsætteres pligter og art. 50 om gennemsigtighed.
Loven skal efter forslaget træde i kraft dagen efter, den er bekendtgjort i Lovtidende.
Det, der gælder i dag
Lov nr. 467 af 14. maj 2025 trådte i kraft 2. august 2025. Efter den er Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen kompetente myndigheder. Tilsynet med modeller til almen brug ligger hos AI-kontoret i Kommissionen. Efter AI-omnibussen, forordning (EU) 2026/1744, har AI-kontoret med visse undtagelser også tilsynet med systemer, hvor samme udbyder har lavet både model og system. Se AI-forordningen og valget af leverandør.
Hvad § 5 betyder for valget
Efter vores læsning giver § 5 tilsynet ret til at spørge jer, der bruger AI, også om systemer, I har købt. Tilsynet behøver altså ikke gå til leverandøren for at få oplysningerne om jeres brug. Spørgsmålet er, om I kan svare.
Det taler for, at valget af leverandør tager højde for tre ting:
- Hvilke oplysninger I har adgang til. Dokumentation om systemet, brugsanvisning, kendte begrænsninger og logs. Forskellen på det, loven giver, og det, aftalen må give, gennemgår de oplysninger, I kan bede leverandøren om.
- Hvor hurtigt leverandøren svarer. Kommer et påbud fra en myndighed, skal I efter § 5, stk. 2, kunne forklare, hvad I har gjort. Det kræver en leverandør, der kan levere.
- Hvad I selv har skrevet ned. Formål, rolle, hvem der har godkendt brugen, og hvilke datoer der gælder. Det er jeres egen del, uanset leverandør.
Det er en tolkning af et forslag, som kan blive ændret under behandlingen.
Det, forslaget ikke ændrer
L 3 stiller ingen krav om, hvor en AI-tjeneste skal køre, eller om leverandøren skal være europæisk. Det er heller ikke et dansk tillæg til forordningens pligter for brugere. Forslaget handler om myndigheder, beføjelser og straf. Om finansielle virksomheders højrisikosystemer får en anden myndighed, afgøres efter § 2 ved bekendtgørelse og står ikke i forslaget.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At gøre sig klar til en forespørgsel fra tilsynet tager en til to dage for en IT-chef: en liste over AI-systemer med formål, rolle og leverandør, og et overblik over, hvilken dokumentation der findes, og hvor. Listen bør opdateres, når nye systemer tages i brug.
Lader I være, kommer arbejdet, når myndigheden spørger, og med den frist, myndigheden sætter. Så afhænger svaret af, hvor hurtigt leverandøren kan finde det frem, og af, om aftalen overhovedet giver jer adgang.
Det skal I lade være med
- At skrive L 3 som vedtaget · forslaget var i Folketinget 8. november 2026, og status skal slås op.
- At gå ud fra, at tilsynet kun spørger leverandøren · forslaget giver ret til at spørge den, der bruger AI.
- At læse forslaget som et krav om europæisk AI · det handler om myndigheder og beføjelser.
Det skal valget kunne vise
- ☐ En liste over AI-systemer med formål, rolle og leverandør.
- ☐ Hvilken dokumentation I har adgang til, og hvor den ligger.
- ☐ Hvordan leverandøren hjælper, hvis en myndighed beder om oplysninger.
- ☐ Dato for seneste opslag af lovforslagets status.
Kilder
- Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (AI-loven), L 3, fremsat 7. oktober 2026, §§ 2, 3, 5 til 8, 17 og 19, https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202612L00003, læst 8. november 2026.
- Lov nr. 467 af 14. maj 2025, https://www.retsinformation.dk/api/pdf/249582, læst november 2026.
- Forordning (EU) 2024/1689, dansk tekst, art. 2, 26 og 50, https://publications.europa.eu/resource/celex/32024R1689, læst 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Lav listen over jeres AI-systemer med formål, rolle og leverandør, før nogen spørger efter den.
Læs også: AI-forordningen: det, den ændrer ved valget af leverandør · Det, Datatilsynet har sagt, og det, der mangler
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
