En virksomhed, der finjusterer en model til almen brug, bliver først udbyder af modellen efter AI-forordningen, når ændringen er væsentlig. Kommissionens vejledende kriterium er, at ændringen bruger over en tredjedel af den regnekraft, som den oprindelige træning krævede, og kun få finjusteringer når så langt.
Ved finjustering fortsætter man træningen af en færdig model med sine egne eksempler for at styre dens svar. Det er en af tre måder at tilpasse en model på; de to andre er instruktioner i prompten og søgning i egne dokumenter. Denne artikel handler om virksomheder uden et AI-produkt, der tilpasser en model til eget brug.
Kriteriet findes i Kommissionens retningslinjer C(2025) 7719 fra november 2025 om, hvor langt pligterne for modeludbydere rækker. De binder ikke retligt. De viser, hvordan Kommissionen læser forordningen og vil håndhæve den. Det, der følger, er en forenklet gengivelse.
Hvad forordningen selv siger
Forordningen præciserer ikke, hvornår den, der ændrer en model, bliver udbyder af den (retningslinjernes pkt. 57). Art. 3, nr. 3, knytter udbyderrollen til den, der står bag en model og udgiver den i eget navn. Hvad loven ikke siger, har Kommissionen udfyldt med retningslinjerne.
Kommissionens kriterium
Retningslinjerne siger, at ikke enhver ændring gør jer til udbyder. Det sker først ved en væsentlig ændring af modellens generelle karakter, kapaciteter eller systemiske risiko (pkt. 58 og 59). Fodnote 12 nævner finjustering som en måde at ændre en model på.
Som vejledende kriterium bruger Kommissionen regnekraften:
- Ændringen kræver mere end en tredjedel af den regnekraft, som oprindeligt gik til at træne modellen (pkt. 60).
- Kender I ikke den oprindelige værdi og kan heller ikke anslå den, bruges i stedet en tredjedel af 10^25 beregningsoperationer, hvis den oprindelige model har systemisk risiko, og ellers en tredjedel af 10^23 (pkt. 61).
Kommissionen skriver, at kun få ændringer i dag opfylder kriteriet, og at tilgangen kan ændre sig (pkt. 64). Kriteriet står i retningslinjerne. Selve forordningen nævner ingen brøk.
Hvis I bliver udbyder
Bliver I udbyder af den ændrede model, gælder pligterne for modeller til almen brug, men kun for ændringen. Dokumentationen begrænses til det, I har ændret, og politikken for ophavsret og træningsresuméet til de data, I har brugt til ændringen (pkt. 65 med henvisning til forordningens betragtning 109).
Er den oprindelige model en model med systemisk risiko, og ændrer I den så meget, at I bliver udbyder, formodes jeres model også at have systemisk risiko, og I skal underrette Kommissionen (pkt. 67 og 68). For en almindelig virksomhed er det næppe en realistisk situation, men den viser, hvor grænsen ligger.
Hvem der har vægtene
Fodnote 13 i retningslinjerne siger, at det kan have betydning, hvem der har kontrol over vægtene. Det er relevant, når finjusteringen sker via en udbyders API. Her trænes modellen videre på udbyderens maskiner, og vægtene bliver hos udbyderen. Efter vores læsning peger fodnoten på, at rollen i så fald også afhænger af, hvordan udbyderen har indrettet tjenesten. Et spørgsmål til leverandøren er, hvem der efter deres opfattelse er udbyder af den finjusterede model.
Rollen for systemet er stadig åben
Retningslinjerne handler om modellen. Rollen for det system, som den finjusterede model indgår i, er et særskilt spørgsmål. Ifølge Digitaliseringsstyrelsens FAQ forventes AI-udvalget at komme med vejledning om grænsen mellem idriftsætter og udbyder. Pr. 8. november 2026 var den ikke kommet. Indtil vejledningen kommer, er svaret for systemet en tolkning og et spørgsmål til advokat.
Hvad det betyder for valget
Finjustering er sjældent det, der flytter rollen. Det, der flytter mere for valget, er bindingen. En finjusteret model følger basismodellen, og når den udfases, skal tilpasningen laves igen. Det behandles i modeller med udløbsdato. Overvejer I finjustering, er spørgsmålet derfor både, om I bliver udbyder, og hvad I står med, når basismodellen ikke længere findes.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
For et konkret finjusteringsprojekt tager vurderingen en til to dage for en teknisk ansvarlig og en jurist: hvor meget regnekraft bruges, hvad er kendt om den oprindelige model, hvem har vægtene, og hvordan stilles modellen til rådighed. Skriv vurderingen ned med dato, så den kan vises senere.
Lader I være, kan I stå med pligter, I ikke har budgetteret med: dokumentation, træningsresumé og politik for ophavsret for ændringen. Sandsynligheden er lav for de fleste, og et kort notat nu tager langt mindre tid end at genskabe dokumentation bagefter.
Det skal I lade være med
- At læse en tredjedel som lovens grænse · det er Kommissionens vejledende kriterium, og det kan ændre sig.
- At gå ud fra, at finjustering via API aldrig flytter rollen · kontrollen over vægtene er en faktor.
- At afgøre rollen for systemet ud fra retningslinjerne om modellen · det spørgsmål er stadig åbent.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Den regnekraft, der bruges til ændringen, og hvad der vides om den oprindelige model.
- ☐ Hvem der har vægtene efter finjusteringen.
- ☐ En dateret vurdering af rollen for modellen, med systemets uafklarede rolle nævnt.
- ☐ Hvad der sker med tilpasningen, når basismodellen udfases.
Kilder
- Forordning (EU) 2024/1689, dansk tekst, art. 3 og betragtning 109, https://publications.europa.eu/resource/celex/32024R1689, læst 8. november 2026.
- Kommissionen, retningslinjer om omfanget af forpligtelserne for udbydere af AI-modeller til almen brug, C(2025) 7719 af 19. november 2025, dansk udgave, pkt. 57 til 68, https://ec.europa.eu/newsroom/dae/redirection/document/127090, læst 8. november 2026.
- Digitaliseringsstyrelsen, FAQ om AI-forordningen, https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/faq-om-ai-forordningen/, læst 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Skriv for hvert tilpasningsprojekt ned, hvor meget regnekraft der bruges, og hvem der har vægtene.
Læs også: Regler for modeller til almen brug · Hvad binder, når I vælger AI?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
