Cloud and AI Development Act, forkortet CADA, er et forslag fra Kommissionen, som efter forslagets egen tekst ville lade niveauerne for suverænitet gælde den tjeneste, der leverer adgang til en AI-model. Selve modellen holdes uden for. For en privat virksomhed uden for de kritiske sektorer pålægger forslaget efter vores læsning ingen pligter. Det gælder ikke i dag.
Forslaget, COM(2026) 502, blev offentliggjort 3. juni 2026. Da vi så Europa-Parlamentets procedureside 8. november 2026, var status “Awaiting committee decision”, altså fortsat hos udvalgene. Intet i forslaget er vedtaget, og teksten kan ændre sig. Hele pakken og den politiske baggrund står på digital-suveraenitet.dk, og køb af cloud efter forslaget gennemgår europaeisk-cloud.dk. Her ser vi kun på AI-delen fra en privat købers side. Gengivelsen bygger på den engelske tekst; en dansk udgave har vi ikke fundet.
Hvad forslaget handler om
CADA har to hovedspor. Det ene skal styrke regnekraft og modeludvikling i EU, bl.a. gennem prioriterede projekter for de mest avancerede modeller, som forslaget kalder frontier AI (art. 2, nr. 4, og art. 8 og 9). Forslaget definerer også en AI-agent (art. 2, nr. 5).
Det andet spor er en fælles EU-ramme for suverænitet med fire sikringsniveauer (art. 16). Niveauerne skal bruges af offentlige organer, når de køber cloud. Det første niveau kræver bl.a., at udbyderen er etableret i EU, og at data forbliver i EU. De højere niveauer stiller krav om underleverandører, personale og kontrol fra tredjelande. Niveauerne er gennemgået på europaeisk-cloud.dk.
Hvor AI-tjenesten passer ind
Forslagets betragtning 10 er den vigtigste for en køber af AI. Forslaget bruger NIS2-direktivets definition af en cloudcomputingtjeneste og siger, at den omfatter adgang efter behov til AI-systemer, der hostes og drives eksternt. Kun leveringen og tilrådighedsstillelsen af systemet hører til tjenesten. Selve AI-systemet og den model, det bygger på, er udtrykkeligt holdt uden for definitionen.
Efter vores læsning betyder det, at en AI-tjeneste leveret som API eller chat kan vurderes efter niveauerne som en cloudtjeneste. Vurderingen ville handle om, hvor tjenesten kører, hvem der driver den, og hvem der kan få adgang. Hvem der har udviklet modellen, og hvad den er trænet på, ville ligge uden for. Det svarer til sondringen mellem modellen og driften, som sitet bygger på.
Det, forslaget ville betyde for en privat køber
Ingen pligt for de fleste. Forslagets art. 31 siger, at private enheder i de sektorer, NIS2-direktivets bilag I nævner, kan lave lignende vurderinger. Kommissionen kan ved en delegeret retsakt kræve det i sektorer med høj kritikalitet. For andre private virksomheder pålægger forslaget efter vores læsning ingen pligt.
Et sprog at spørge i. Bliver forslaget vedtaget, får både offentlige og private købere et fælles sæt niveauer at spørge efter. En privat virksomhed vil kunne spørge sin AI-leverandør, hvilket niveau tjenesten er anerkendt på, og læse svaret i et offentligt register (art. 22). Det register findes ikke i dag.
Offentlige kunder kan stille krav videre. Forslagets art. 32 vil kræve, at offentlige ordregivere bruger kriterier om bidrag til et europæisk økosystem, fx brug af modeller udviklet i EU, når de køber cloud og AI-systemer. Leverer I selv til det offentlige og bruger AI i leverancen, kan krav om jeres AI-tjeneste efter vores læsning komme den vej. Offentlige indkøb er ikke emnet her, og vi beskriver kun mekanismen.
Det, der gælder nu
Indtil forslaget er vedtaget, findes hverken niveauer, anerkendelser eller register at spørge efter. Kommissionens ramme for suverænitet i cloud fra 2025 og andre kataloger kan bruges som spørgeramme allerede nu. Reglerne om skifte i Data Act (dataforordningen) og kravene i NIS2-loven gælder uanset CADA.
Forslaget har en overgangsperiode. Forordningen skal efter art. 48 gælde ét år efter ikrafttræden, og ingen dato kendes, fordi intet er vedtaget.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At følge forslaget kræver ikke meget: et opslag på Parlamentets procedureside hvert kvartal og en note i jeres AI-overblik om, hvilke tjenester der kunne blive vurderet efter niveauerne. Leverer I til offentlige kunder, bør salget og den AI-ansvarlige tale sammen om, hvad kunderne kan finde på at spørge om.
Lader I være, risikerer I at vælge en AI-tjeneste til en offentlig leverance, der senere skal dokumenteres efter niveauer, som tjenesten ikke kan vise. Sandsynligheden afhænger helt af jeres kunder. For en virksomhed uden offentlige kunder er risikoen lille, og det er en lovlig beslutning at vente på den endelige tekst.
Det skal I lade være med
- At skrive CADA som gældende · forslaget var hos Parlamentets udvalg 8. november 2026.
- At læse niveauerne som en vurdering af modellen · betragtning 10 holder modellen uden for.
- At bruge forslaget som grund til at skifte leverandør nu · der er intet at blive anerkendt efter endnu.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Hvilke AI-tjenester der leveres som cloud, og hvilke I kører selv.
- ☐ Om I leverer til offentlige kunder med AI i leverancen.
- ☐ Dato for seneste opslag af forslagets status.
Kilder
- Kommissionen, forslag til Cloud and AI Development Act, COM(2026) 502, engelsk tekst, betragtning 10 og art. 2, 8, 9, 16, 22, 31, 32 og 48, http://publications.europa.eu/resource/cellar/6e73e2db-5f40-11f1-aa6d-01aa75ed71a1.0001.03/DOC_1, læst 8. november 2026.
- Europa-Parlamentet, Legislative Observatory, procedure 2026/0138(COD), https://oeil.europarl.europa.eu/oeil/en/procedure-file?reference=2026/0138(COD), status læst 8. november 2026.
- Kommissionen, Cloud and AI Development Act, https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/cloud-and-ai-development-act, læst 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Skriv ud for hver AI-tjeneste, om den er leveret som cloud, og om den indgår i leverancer til offentlige kunder.
Læs også: Dansk tilsyn med AI: L 3 · Kunden kræver europæisk AI eller forbyder AI
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
