Skifter I den model, der laver indlejringer, skal alle jeres dokumenter behandles igen, fordi indlejringer fra to forskellige modeller ikke kan sammenlignes. Det er en binding, der ikke står i nogen aftale, og som let først bliver synlig, når den model, søgningen bygger på, skal udfases.
Artiklen forklarer, hvad en indlejring er, hvor bindingen sidder, og hvad I gemmer hos jer selv, så et skifte bliver et planlagt stykke arbejde frem for en overraskelse.
Hvad en indlejring er
En indlejring, på engelsk embedding, er en række tal, som en model laver ud fra et stykke tekst. Tekster, der handler om det samme, får tal, der ligger tæt på hinanden. Det bruges til at finde de afsnit i jeres egne dokumenter, der passer til et spørgsmål, så en sprogmodel kan svare ud fra dem. Teknikken kaldes ofte RAG.
Tallene gemmes i en vektordatabase. Når en medarbejder stiller et spørgsmål, laver den samme model en indlejring af spørgsmålet, og databasen finder de nærmeste afsnit. Det virker kun, fordi spørgsmål og dokumenter er behandlet af samme model.
Hvordan søgning i egne dokumenter er bygget op, og hvor indekset kan ligge, står i søgning i egne dokumenter.
Hvorfor et skifte kræver alt igen
Hver indlejringsmodel har sin egen måde at placere tekster på. To modellers tal kan ikke sammenlignes, heller ikke når de har samme antal tal. En udbyder skriver i sin dokumentation (læst 8. november 2026), at to af dens egne indlejringsmodeller er indbyrdes uforenelige, og at alle eksisterende data skal indlejres igen ved skift. Kilden handler om to bestemte modeller fra samme udbyder. At det gælder generelt mellem modeller, er almindelig faglig viden, men vi har ikke en uafhængig kilde, der siger det.
Følgen er enkel. Et indeks over hundredtusinder af dokumentafsnit er bundet til én model. Udfases modellen, eller vil I skifte udbyder, skal hele indekset bygges forfra.
Hvor bindingen sidder
Bindingen ligger i fire led, og de kan sidde hos forskellige leverandører.
Indlejringsmodellen. Den har en udløbsdato som andre modeller. Udfases den, skal der vælges en ny, og indekset bygges igen. Varsler er beskrevet i modeller med udløbsdato.
Vektordatabasen. Den kan være et produkt, I selv driver, eller en tjeneste hos en cloudplatform eller modeludbyder. Formatet for at hente indekset ud varierer.
Opdelingen af dokumenterne. Hvordan dokumenterne er klippet i afsnit, hvilke metadata der er sat på, og hvilke adgangsrettigheder der følger med. Den del kan være bygget til lejligheden uden beskrivelse.
Den færdige søgefunktion hos udbyderen. Nogle tjenester tilbyder at tage imod jeres filer og stå for det hele. Det er hurtigt at komme i gang med, men så ligger alle fire led hos samme leverandør, og I ser ikke, hvordan opdelingen er lavet.
Hvad der kan tages med
Tallene i indekset har kun værdi sammen med den model, der lavede dem. Det, I skal sikre jer, er derfor det, indekset er bygget af:
- de oprindelige dokumenter i et format, I kan læse,
- opdelingen i afsnit, med metadata og rettigheder,
- oplysning om, hvilken indlejringsmodel og version hvert indeks er bygget med,
- den kode eller konfiguration, der bygger indekset.
Har I de fire ting, er et skifte et spørgsmål om regnekraft og tid. Mangler I dem, er det et nyt projekt.
Om et indeks eller en opdeling hører til de eksporterbare data, som dataforordningen (Data Act) giver ret til ved skifte, er uafklaret. Lovteksten nævner det ikke, og det gør de gennemgåede vilkår heller ikke. Læs Data Act og AI-tjenester.
Planlæg skiftet, før I bygger
Det er sitets metode at stille tre spørgsmål, før søgningen bygges:
- Hvilken indlejringsmodel bruges, og hvad er dens varsel ved udfasning?
- Kan opdelingen og metadata hentes ud af vektordatabasen eller tjenesten?
- Hvor lang tid tager det at bygge hele indekset igen med en anden model?
Det tredje spørgsmål kan besvares med en prøve på en lille del af dokumenterne. Efter et skifte skal kvaliteten af søgningen måles igen, for en ny model finder ikke nødvendigvis de samme afsnit. Hvordan, står i virker søgningen?.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At gemme dokumenter, opdeling og modeloplysning hos jer selv er en designbeslutning, der koster lidt, hvis den tages fra begyndelsen. Et skifte kræver derefter regnekraft til at indlejre alt igen, tid, hvor søgningen kører på det gamle indeks, og en ny måling af kvaliteten. Overslaget gives i dage for en udvikler plus forbrug, og I sætter selv tal på.
Lader I være, og ligger opdelingen kun hos en tjeneste, kan et skifte betyde, at hele søgeløsningen skal bygges forfra, med nye valg af opdeling og ny afprøvning med brugerne. Behovet kan komme, når indlejringsmodellen udfases, og der er en frist.
Det skal I lade være med
- At gemme kun indekset · tallene kan ikke bruges med en anden model.
- At bygge søgningen uden at notere modellen · I skal vide, hvilket indeks der hører til hvilken version.
- At gå ud fra, at et nyt indeks finder det samme · mål søgningen igen efter skiftet.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Hvilken indlejringsmodel og version hvert indeks bygger på.
- ☐ Hvor dokumenter, opdeling og metadata ligger, og om I kan hente dem ud.
- ☐ Hvor lang tid det tager at bygge indekset igen.
- ☐ En måling af søgningens kvalitet, der kan gentages efter skiftet.
Kilder
- Udbyderdokumentation om indlejringsmodeller og migrering mellem dem, læst 8. november 2026.
- Forordning (EU) 2023/2854 (dataforordningen), art. 2, nr. 38, dansk tekst, https://publications.europa.eu/resource/cellar/ef51c6ab-a06c-11ee-b164-01aa75ed71a1.0003.03/DOC_1, læst november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Find ud af, hvilken indlejringsmodel jeres dokumentsøgning bygger på, og om de oprindelige afsnit findes hos jer.
Læs også: Rettigheder i dokumenterne · Hvad binder, når I vælger AI?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
