En dansk AI-tjeneste er en tjeneste med et dansk firma foran, og bag firmaet kan der ligge en model fra USA, Europa eller Kina, kørt i et datacenter et helt andet sted og ejet af nogen, der ikke er dansk. Det er hverken godt eller skidt i sig selv. Det betyder, at “dansk” kun besvarer ét af fem spørgsmål, og at I skal stille de fire andre for at vide, hvad I køber.
Artiklen er en metode, der virker på enhver tjeneste, der kalder sig dansk eller europæisk. Den rangerer ingen. To konkrete tjenester er gennemgået efter en lignende metode på digital-suveraenitet.dk.
De fem lag
1. Firmaet. Hvem sælger tjenesten, og hvilken juridisk enhed står på aftalen? Et dansk firma kan være aftalepart, men det kan også være forhandler for en udenlandsk aftalepart. Svaret står i aftalen.
2. Driften. Hvor kører modellen, og hvem driver maskinerne? Det kan være firmaets egne servere, en dansk hostingleverandør, en europæisk cloud eller en amerikansk cloud med europæisk region. Lagring og beregning er to forskellige løfter, og en tjeneste kan gemme samtaler i Danmark og lade beregningen ske et andet sted.
3. Modellen. Hvem har udviklet den model, der svarer? Det kan være firmaets egen, en åben model fra en europæisk, amerikansk eller kinesisk udvikler, eller en lukket model, som firmaet kalder gennem en anden udbyders API. I det sidste tilfælde går prompten videre til modeludbyderen.
4. Ejeren. Hvem ejer firmaet, og hvem ejer driftsleverandøren? Et dansk navn kan have en udenlandsk ejer, og ejeren kan skifte.
5. Loven. Hvilke landes regler kan række ind i kæden? Det følger især af, hvor aftalepart, driftsleverandør og modeludbyder hører hjemme, og hvem der ejer dem. Mekanismen, blandt andet Cloud Act, er forklaret på digital-suveraenitet.dk og gentages ikke her.
De fem lag svarer til felterne i sitets målestok: aftalepart (felt 2), drift (felt 4 og 5), udvikler (felt 1), ejer (felt 3) og underleverandører (felt 6), som binder lagene sammen.
Sådan læser I lagene
Begynd med det, tjenesten selv har offentliggjort:
- Aftalen og databehandleraftalen viser aftaleparten og som regel listen over underleverandører.
- Underleverandørlisten viser, hvem der driver maskinerne, og om en modeludbyder modtager prompter. Står en stor modeludbyder på listen, er det dens model, der svarer, eller en af dem.
- Privatlivspolitikken viser, hvor længe samtaler gemmes, og om de bruges til træning.
- Aftrykket eller CVR-oplysningerne, som I selv slår op, viser selskabets navn og adresse. Ejeren står i årsrapporten.
Står modellen ikke nævnt nogen steder, så spørg. Svaret skal være skriftligt og dateret. Hvordan modeludbyderens rolle læses, er uddybet i tjenesten bygger på en andens model.
Tre mønstre, I vil møde
Dansk firma, udenlandsk model gennem API. Firmaet har bygget brugerfladen, og svarene kommer fra en model hos en stor udbyder. Prompten går til modeludbyderen. Det afgørende er, hvilken aftale firmaet har med den udbyder om region, opbevaring og træning, og om I kan se den.
Dansk firma, åben model i egen drift. Firmaet kører en åben model på maskiner, det selv styrer, i Danmark eller Europa. Modellen kan være udviklet i et hvilket som helst land. Her er licensen og driften det vigtige, og modellens oprindelse er et særskilt spørgsmål, se kinesisk model i europæisk drift.
Dansk firma, europæisk platform. Firmaet kører en model gennem en europæisk udbyder af modeller som tjeneste. Så er der tre parter at læse: firmaet, platformen og udvikleren af modellen.
Ingen af de tre mønstre er i sig selv rigtigt eller forkert. Det rigtige afhænger af, hvilke data I vil lægge i tjenesten. Sorteringen er beskrevet i hvilke data må hvor.
Spørgsmålene til en dansk AI-tjeneste
- Hvilken juridisk enhed er vores aftalepart?
- Hvilken model eller hvilke modeller svarer, og hvem har udviklet dem?
- Hvor sker beregningen, og hvor gemmes samtaler og logs?
- Hvem driver maskinerne, og hvem ejer driftsleverandøren?
- Sendes prompter til en modeludbyder, og på hvilke vilkår?
- Bruges vores data til træning, også af modeludbyderen?
- Hvor længe er modellen lovet, og hvordan varsles et skift?
- Hvad kan vi tage med, hvis vi stopper?
Spørgsmålene er de samme, som I ville stille en udenlandsk tjeneste. Det er pointen.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At læse de fem lag tager en IT-ansvarlig eller DPO fra en halv til en hel arbejdsdag for hver tjeneste, hvis dokumenterne er offentlige. Mangler noget, kommer ventetiden på svar oveni. Databehandleraftalen gennemgås for sig, se dpo-as-a-service.dk.
Lader I være, køber I et dansk navn og kan ikke svare, når en kunde spørger, hvor deres data behandles. Svaret “en dansk leverandør” holder kun, til nogen spørger til modellen. Så skal svaret findes bagefter, og måske viser det sig, at tjenesten ikke passede til de data, I har lagt i den.
Det skal I lade være med
- At lade “dansk” stå i stedet for de fire andre svar · det er ét lag af fem.
- At acceptere “en førende model” som svar · få navnet og udbyderen.
- At vurdere en dansk tjeneste lempeligere end en udenlandsk · spørgsmålene er de samme.
Det skal valget kunne vise
- ☐ De fem lag for tjenesten, hver med kilde og dato.
- ☐ Navnet på modellen og dens udbyder.
- ☐ Hvor beregning og lagring sker.
- ☐ Hvilke data der må lægges i tjenesten.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Tag den danske AI-tjeneste, I bruger eller overvejer, og skriv de fem lag ned med kilde.
Læs også: Modellen og driften er to ting · Hvor behandles prompten?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
