En sprogmodel er et program, der er trænet på store mængder tekst og kan skrive, sammenfatte, oversætte og svare på spørgsmål. Den er én del af det, I køber. Tjenesten er det produkt, I bruger, og platformen er det sted, modellen leveres fra. De tre ord dækker forskellige ting, og forskellen afgør, hvem der har jeres data, og hvem I har en aftale med.
Ordene bruges løst i markedsføring og i medierne. Her er de forklaret, så en ledelse kan følge en diskussion om valget uden at være teknisk. Hvor ordet er defineret i AI-forordningen, står det. Hvor det er sitets eget ord, står det også.
De tre hovedord
Sprogmodel. Et program, der er trænet til at forudsige og skrive tekst. Store sprogmodeller (på engelsk forkortet LLM) er dem, der er trænet på meget store mængder tekst og kan bruges til mange opgaver. Ordet sprogmodel er ikke defineret i AI-forordningen. Forordningen bruger “AI-model til almen brug” om en model, der kan udføre en lang række forskellige opgaver og kan bygges ind i mange systemer (art. 3, nr. 63).
Tjeneste. Det, I køber og bruger: en assistent, et API eller en funktion i et system. Tjenesten bygger på en eller flere modeller og lægger brugerflade, lagring, adgangsstyring og vilkår ovenpå. Forordningen taler om et AI-system, som er det maskinbaserede system, der ud fra input frembringer output som tekst, anbefalinger eller beslutninger (art. 3, nr. 1). Et AI-system bygget på en model til almen brug, som kan bruges til forskellige formål, kalder forordningen et AI-system til almen brug (art. 3, nr. 66).
Platform. Det sted, modellen leveres fra: modeludviklerens egen, en stor cloudplatform eller en europæisk udbyder, der kører modeller for andre. Samme model kan findes på flere platforme med forskellige regioner, vilkår og levetider. Ordet er sitets eget.
Roller
Udbyder. Den, der udvikler eller får udviklet en model eller et AI-system og markedsfører det eller anvender det under sit eget navn eller varemærke, med eller uden betaling (art. 3, nr. 3).
Idriftsætter. Den, der anvender et AI-system på eget ansvar og under egen myndighed (art. 3, nr. 4). Det er typisk jer, når I bruger en købt tjeneste i virksomheden. Personlig brug uden for erhverv er undtaget.
Aftalepart. Det selskab, I har aftalen med. Det kan være et andet selskab end modeludvikleren og et andet end platformen.
Ord om drift
Prompt. Det, brugeren eller systemet sender til modellen: et spørgsmål, en instruktion eller et dokument.
Token. Et lille stykke tekst, ofte en del af et ord. Modeller regner og afregnes ofte i tokens.
Inferens. Selve beregningen, når modellen danner et svar. Hvor inferensen sker, er hvor jeres prompt behandles.
API. En programmeringsgrænseflade, som jeres egne systemer bruger til at kalde modellen.
GPU. Grafikprocessor. Den slags maskine, som sprogmodeller typisk kører på.
Ord om tilpasning
Åbne vægte. En model, hvor de trænede tal (vægtene) kan hentes og køres af andre. Det er ikke det samme som open source, fordi licens, kode og træningsdata kan være lukkede.
Finjustering. At træne en eksisterende model videre på egne eksempler, så den svarer på en bestemt måde.
Indlejring. En talrække, der beskriver betydningen af et stykke tekst, så en søgning kan finde tekster om samme emne. Bruges til søgning i egne dokumenter.
Søgning i egne dokumenter. En opsætning, hvor modellen får relevante uddrag fra jeres dokumenter med i prompten. Kaldes ofte RAG.
Hvorfor skellet er hele metoden
Hele sitet bygger på, at modellen, tjenesten og platformen er forskellige ting. En model udviklet i ét land kan køres i et andet, og tjenesten kan have en aftalepart i et tredje. Når en leverandør siger “vores AI”, skal I kunne spørge: hvilken model, på hvilken platform, og med hvilket selskab som aftalepart? Metoden er beskrevet i hvad betyder europæisk AI og modellen og driften er to forskellige spørgsmål.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At få ordene på plads i en ledelse tager et kort møde. Det betaler sig, fordi resten af valget bliver hurtigere, når alle mener det samme med ordene. En fælles ordliste kan lægges ved det notat, valget ender i.
Lader I være, taler ledelse, IT og leverandør forbi hinanden. “Vi bruger europæisk AI” kan betyde fire forskellige ting, og “modellen” kan betyde både modellen og tjenesten. Misforståelser bliver opdaget, når aftalen er skrevet under, og koster timer, når de skal rettes.
Det skal I lade være med
- At bruge model og tjeneste som samme ord · de har forskellige leverandører, vilkår og levetider.
- At kalde åbne vægte for open source · licensen kan stadig begrænse brugen.
- At gå ud fra, at platformen og udvikleren er samme selskab · aftaleparten kan være en tredje.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Hvilken model, hvilken tjeneste og hvilken platform der er tale om.
- ☐ Hvem der er udbyder, og hvem der er idriftsætter.
- ☐ Hvem der er aftalepart.
- ☐ En kort ordliste i beslutningsnotatet.
Kilder
- Forordning (EU) 2024/1689 (AI-forordningen), art. 3, nr. 1, 3, 4, 63 og 66, dansk tekst, https://publications.europa.eu/resource/celex/32024R1689, læst 8. november 2026, kontrolleret mod ændringsforordning (EU) 2026/1744.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Brug ordene på jeres egen situation: skriv for den AI-tjeneste, I bruger mest, hvilken model, hvilken platform og hvilken aftalepart der står bag.
Læs også: Modellen og driften er to forskellige spørgsmål · Købt tjeneste, europæisk API, lejet GPU eller egen drift
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
