En dansk leverandør af AI-drift skal vurderes på det, den kan dokumentere skriftligt, og efter samme felter som enhver anden udbyder: hvem der ejer den, hvem der kører modellen, hvor forespørgslerne gemmes, hvem underleverandørerne er, og hvad I kan tage med, hvis den stopper. Dansk adresse og dansk sprog er en fordel i samarbejdet. De svarer ikke på spørgsmålene om data og afhængighed.
Danske leverandører af AI-hosting og AI-platforme kan beskrive sig selv med ord som sikker, lokal eller suveræn. Grundlaget for denne artikel er netop den slags egne udsagn, og vi nævner ingen leverandører. I stedet står her den metode, I kan bruge på enhver af dem. Metoden er den samme, som sitet bruger på store udbydere, så de kan sammenlignes på lige fod.
Lille leverandør, stor afhængighed
En mindre leverandør kan give kort vej til dem, der kender løsningen, og en aftale efter dansk ret. Den bærer også en risiko, som en stor udbyder bærer anderledes. Stopper leverandøren, bliver den købt, eller mister den en nøgleperson, kan jeres løsning stå uden drift. Risikoen udelukker ingen dansk leverandør. Den kræver svar på, hvad der sker i de tilfælde, før I bygger på leverandøren.
Hvem kører modellen?
Det vigtigste spørgsmål er, hvem der faktisk kører modellen. En dansk AI-platform kan køre åbne modeller på egne maskiner i Danmark. Den kan også sende jeres forespørgsler videre til en model hos en stor udbyder, med sin egen brugerflade ovenpå. Begge dele kan markedsføres som en dansk løsning. Forskellen afgør, hvor beregningen sker, hvem der ser forespørgslerne, og hvilke vilkår der gælder bagved. Bed om navnet på modellen, versionen, den, der driver den, og landet, hvor beregningen sker. Mekanismen er beskrevet i tjenesten bygger på en andens model.
Det, I skal have dokumenteret
Brug felterne fra sitets målestok, og bed om svarene på skrift med dato.
Ejer. Hvem ejer selskabet, og står der store investorer bag? Danske selskaber har årsrapporter, og selskabets egne sider bør nævne ejerne. Står ejeren ingen steder, så spørg. Hvordan I selv undersøger ejerskab, er beskrevet på europaeisk-cloud.dk.
Aftalepart. Hvilken juridisk enhed skriver I under med? Det er ikke altid den, der står på hjemmesiden.
Drift og placering. Hvem driver maskinerne, og i hvilket datacenter? Lejer leverandøren selv plads eller kapacitet hos en anden, er den anden en underleverandør.
Lagring. Gemmes indholdet af prompter og svar, hvor og hvor længe? Gemmes metadata, og til hvad? De europæiske udbydere, vi har læst, beskriver det på en side i dokumentationen. En dansk leverandør bør kunne gøre det samme.
Træning. Bruges jeres data til at træne eller forbedre noget, også leverandørens egne tilpasninger?
Underleverandører. En liste med navn, opgave og land, og en regel for, hvordan I får besked om ændringer.
Varsel ved udfasning. Hvordan og hvornår får I besked, når en model skiftes eller fjernes? Lover leverandøren samme svar efter et skift?
Udgangen. Hvad kan I få med, hvis I stopper: prompter, instruktioner, dokumenter i et søgeindeks, logs? Hvilket format, og hvor lang tid har I?
Kontinuitet. Hvad sker der, hvis leverandøren stopper? Er der en aftale, der giver jer adgang til jeres data og til en overgangsperiode?
Påstand og dokumentation
Skeln mellem det, leverandøren siger, og det, den kan vise. “Data forlader aldrig Danmark” er en påstand. En liste over datacentre og underleverandører med lande er dokumentation. “Vi træner ikke på jeres data” er en påstand, indtil det står i aftalen. Ord som suveræn og sikker har ingen fælles definition og kan ikke prøves. Hvordan ordene bruges, står i ordene i markedsføringen.
Får I ikke svar på et felt, så skriv det som ukendt. Et ukendt felt tæller som ukendt og skal med i jeres vurdering af risikoen.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Vurderingen kræver en liste med felterne, et møde med leverandøren og en skriftlig opfølgning. For én leverandør er det typisk få dages arbejde fordelt på IT, DPO og den, der ejer aftalen. Sammenligner I flere, gør felterne arbejdet hurtigere, fordi svarene kan stilles op side om side. Hvad der påvirker prisen, og hvordan I får et tilbud, står under pris og tilbud.
Uden vurderingen køber I på leverandørens beskrivelse. Viser det sig senere, at forespørgslerne sendes videre til en udbyder uden for EU, eller at leverandøren ikke kan udlevere jeres data ved ophør, skal I finde en ny løsning under tidspres. Det koster timer til afklaring, et nyt indkøb og ny test, og måske en forklaring til en kunde, som troede, at data blev i Danmark.
Det skal I lade være med
- At lade dansk adresse stå for dansk drift · spørg, hvem der kører modellen, og hvor.
- At acceptere ord i stedet for lister · bed om navne på underleverandører og lande.
- At springe udgangen over, fordi leverandøren er lille · jo mindre leverandør, jo vigtigere er udgangen.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Ejer, aftalepart og driftssted, dokumenteret med dato.
- ☐ Model, version og den, der kører den.
- ☐ Skriftlige svar om lagring, træning og underleverandører.
- ☐ Vilkår for udgang og for leverandørens ophør.
Kilder
- Dokumentation fra fire europæiske udbydere af åbne modeller som tjeneste om lagring, træning og udfasning, læst 8. november 2026, brugt som eksempel på, hvad en udbyder kan oplyse skriftligt.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Send felterne til den danske leverandør, I overvejer, og bed om svar på skrift.
Læs også: Danske AI-tjenester: sådan ser I, hvad der står bag · Hvem er aftaleparten på jeres AI-konto?
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
