Én fælles AI-tjeneste passer, når selskaberne har de samme krav til data, placering og opgaver. Har et selskab strengere krav end de andre, er der to veje. Enten vælges tjenesten efter det strengeste krav for alle, eller det selskab får sin egen løsning ved siden af den fælles.
Spørgsmålet opstår i koncerner, i grupper af selskaber med samme ejer og i virksomheder med datterselskaber i flere lande. Valget af model og tjeneste er emnet her.
Kravene kan være forskellige
Selskaberne i en koncern kan have meget forskellige kunder og opgaver. Tænk på en koncern, hvor ét selskab har offentlige kunder, der stiller krav til placering, et andet har kundeaftaler med streng tavshedspligt, et tredje er en finansiel virksomhed under DORA, og et fjerde laver marketing uden særlige krav. Eksemplet er tænkt.
Lav en tabel med et selskab pr. række og disse kolonner.
- Data. Hvilke slags data skal i en AI-tjeneste, og hvor følsomme er de?
- Kundekrav. Stiller kunderne krav til, hvor data behandles, eller til brug af AI?
- Regler. Er selskabet underlagt sektorregler, fx for finans eller sundhed?
- Opgaver. Hvad skal AI bruges til?
- Modenhed. Har selskabet egne IT-folk, eller bruger det koncernens?
Tabellen viser, om kravene ligner hinanden, eller om ét eller flere selskaber skiller sig ud.
Tre modeller for koncernen
Ud fra tabellen kan I vælge mellem tre opstillinger.
- Én tjeneste for alle. Tjenesten vælges, så den opfylder det strengeste krav i koncernen. Det giver ét sæt vilkår, én administration og én regning. Prisen er, at selskaber uden særlige krav måske betaler for kontrol, de ikke har brug for, eller må undvære funktioner.
- En fælles tjeneste og en særlig. Selskaberne bruger en fælles tjeneste, og det eller de selskaber, der skiller sig ud, får en løsning, der passer til deres krav. Det giver mere at administrere, men lader hvert selskab få det, det har brug for.
- Hvert selskab for sig. Hvert selskab vælger selv. Det passer, når selskaberne er meget forskellige og drives uafhængigt. Prisen er, at koncernen mister overblikket, og at den samme gennemgang laves flere gange.
Ingen af dem er rigtig i sig selv. Valget afhænger af, hvor ens kravene er, og hvor meget koncernen vil styre centralt.
Aftalen og aftaleparten
Spørg, hvem der indgår aftalen med AI-udbyderen. Køber moderselskabet for alle, skal aftalen tillade, at datterselskaberne bruger tjenesten, og den skal sige, hvad der sker, hvis et selskab sælges. Kan det sælgede selskab få sine data, prompter og testsæt med, og kan det fortsætte med tjenesten under en egen aftale?
Hold også øje med dataene. Bruger flere selskaber samme tjeneste, skal det være klart, om de kan se hinandens samtaler, dokumenter og indekser. Det er en indstilling i tjenesten, og den skal sættes bevidst. Har selskaberne kunder med tavshedspligt, kan det være nødvendigt med helt adskilte miljøer.
Har koncernen en exit-plan for sine systemer, skal den også dække, hvem der ejer AI-aftalen, og hvem der ejer dataene. Det beskriver exit-plan.dk.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Tabellen over selskabernes krav kræver en samtale med hvert selskab og nogle timers samling bagefter. Valget af opstilling skal godkendes i koncernledelsen. Administration af to tjenester i stedet for én kræver løbende tid til vilkår, konti og regninger. Læg den tid ind i regnestykket ved siden af prisen for tjenesterne.
Vælger I én tjeneste uden at se på kravene, kan det vise sig, at et selskab ikke må bruge den. Så ender selskabet med at købe sin egen, uden om koncernen, eller med at bryde en kundeaftale. Vælger hvert selskab for sig uden koordinering, betaler koncernen flere gange for det samme arbejde og kan ikke svare samlet, hvis en bestyrelse eller en kunde spørger.
Det skal I lade være med
- At vælge for hele koncernen ud fra det største selskab · det mindste kan have de strengeste krav.
- At lade aftalen stå i moderselskabets navn uden en plan for salg · et solgt selskab skal kunne komme videre.
- At dele et miljø mellem selskaber uden at tjekke adskillelsen · samtaler og dokumenter kan blive synlige på tværs.
Det skal valget kunne vise
- ☐ En tabel over hvert selskabs krav til data, kunder, regler og opgaver.
- ☐ Den valgte opstilling med begrundelse.
- ☐ Hvem der er aftalepart, og hvilke selskaber aftalen dækker.
- ☐ Hvad der sker med data og aftale, hvis et selskab sælges.
- ☐ Hvordan data holdes adskilt mellem selskaberne.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Lav tabellen med et selskab pr. række, og se, om et eller flere selskaber skiller sig ud.
Læs også: Hvilke data må hvor? · Jeres egne kundeaftaler
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
