Senest læst: 8. november 2026 (Novo Nordisk Fondens meddelelse om Gefion fra oktober 2024 og Alexandra Instituttets pressemeddelelser fra oktober 2026; DCAI’s egne sider gav ingen læsbar tekst).
Gefion er en dansk AI-supercomputer, som selskabet Danish Centre for AI Innovation A/S ejer og står for driften af, og den er bygget til at træne og køre store modeller i forskning og udvikling. Vi har ikke fundet offentlige vilkår for, hvordan en virksomhed i dag får adgang. Og selv med adgang er Gefion regnekraft. Den, der bruger den, skal selv have modellen, koden og folkene til at køre den.
For de fleste virksomheder, der skal vælge en AI-assistent eller en model til hverdagens opgaver, er Gefion derfor ikke en del af valget i dag. Artiklen forklarer hvorfor, og hvornår det kan ændre sig.
Hvad Gefion er
Novo Nordisk Fonden beskriver Gefion som en NVIDIA DGX SuperPOD, der rummer 1.528 grafikprocessorer af typen H100, altså en stor samling af de processorer, der bruges til at træne og køre sprogmodeller. Den blev taget i brug i oktober 2024.
Hvem der ejer og driver den
Ejer og driftsansvarlig er selskabet, der forkortes DCAI. Selskabet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og Eksport- og Investeringsfonden (EIFO), som ejer en minoritetsandel på 15 procent. Selve maskinen er placeret hos Digital Realty i et dansk datacenter.
Det giver tre led, som I kender fra andre vurderinger: ejeren af maskinen (DCAI med fonden og EIFO bag), operatøren af bygningen (Digital Realty) og leverandøren af teknologien (NVIDIA). Hvordan de tre led læses for et datacenter, er gennemgået på europaeisk-cloud.dk.
Hvem har brugt den
Da maskinen åbnede i oktober 2024, udvalgte man efter en konkurrence seks pilotprojekter. De kom fra universiteter, startups og DMI. I oktober 2026 meldte Alexandra Instituttet, at Danish Foundation Models tester Gefion til fremtidige danske sprogmodeller. Vi har kun læst overskriften og indledningen på den meddelelse.
Vilkår for, hvordan en virksomhed får adgang i dag, har vi ikke kunnet finde. DCAI’s egne sider gav ingen tekst, vi kunne læse. Påstande andre steder om, hvordan adgang gives nu, har vi ikke kunnet bekræfte hos kilden, så de står ikke her.
Regnekraft er ikke en chatbot
Det er værd at skelne mellem tre ting, der alle kaldes AI-infrastruktur:
En AI-tjeneste svarer på spørgsmål. I logger ind eller kalder et API og får et svar. Leverandøren har valgt modellen og driver den.
En modeltjeneste kører modeller, som I vælger fra et katalog, og I bygger selv brugerfladen. Se europæiske udbydere af åbne modeller.
Regnekraft er maskiner, som I selv lægger en model og kode på. Det er det, Gefion er. Det passer til at træne en model, finjustere en stor model på egne data eller køre store beregninger. Til hverdagsbrug, hvor medarbejderne stiller spørgsmål, skal nogen bygge og drive tjenesten ovenpå.
Hvad en virksomhed kunne bruge den til
Gefion er relevant for virksomheder, der selv udvikler modeller eller arbejder med meget store beregninger. Det kan være forskning i biologi, materialer eller sprog, eller finjustering af en stor åben model på egne data, når en almindelig lejet GPU ikke rækker. Det kræver folk med erfaring i at træne modeller og et projekt, der kan forklares for den, der fordeler tiden.
For en virksomhed, der vil bruge en sprogmodel til tekst, referater eller søgning i egne dokumenter, er spørgsmålet et andet: hvem kører modellen for os, og hvor. Det besvares af en tjeneste, en europæisk modeltjeneste, en lejet GPU eller egne maskiner. Den mellemvej står i artiklen om lejet GPU.
Hvad der kan ændre billedet
Tre ting kan gøre Gefion mere relevant for almindelige virksomheder: offentlige adgangsvilkår for erhverv, en dansk sprogmodel trænet på maskinen og udgivet med åben licens, og en tjeneste, som en anden bygger ovenpå. Ingen af de tre er dokumenteret i de kilder, vi har læst 8. november 2026. Følg med i dem, men læg ikke en plan, der forudsætter dem.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
At afklare, om jeres opgave overhovedet kræver regnekraft af den størrelse, tager en IT-ansvarlig og en fagperson en halv dag. Spørgsmålene er: skal vi træne eller finjustere en model, eller skal vi bruge en? Hvor store er data? Har vi folkene? Er svaret nej, er sagen afklaret.
Lader I være at afklare det, kan diskussionen om dansk regnekraft trække et valg i langdrag, der kunne være truffet med en almindelig tjeneste eller en lejet maskine. Omvendt kan en virksomhed med et reelt behov for at træne miste en mulighed ved ikke at spørge.
Det skal I lade være med
- At vente på Gefion med et valg af AI-assistent · den løser en anden opgave.
- At regne med adgang, der ikke er dokumenteret · spørg DCAI og få vilkårene skriftligt.
- At læse “dansk supercomputer” som “dansk tjeneste” · der er ingen tjeneste i det, vi har læst.
Det skal valget kunne vise
- ☐ Om opgaven kræver træning, finjustering eller bare brug af en model.
- ☐ Hvis træning: data, folk og et projekt, der kan beskrives.
- ☐ Status for adgangsvilkår med dato.
Kilder
- Novo Nordisk Fonden, Denmark’s first AI supercomputer is now operational, 23. oktober 2024, https://novonordiskfonden.dk/en/news/denmarks-first-ai-supercomputer-is-now-operational/, læst 8. november 2026.
- Alexandra Instituttet, pressemeddelelser via Ritzau, overskrift 20. oktober 2026, set 8. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Skriv ned, om jeres AI-opgaver kræver at træne en model eller at bruge en, før dansk regnekraft kommer på dagsordenen.
Læs også: Egen drift af en sprogmodel · Købt tjeneste, europæisk API, lejet GPU eller egen drift
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
